UndersideSliderImg.jpg

DSM Teknik

Nyheder

DSM er EN 1090-1 og ISO 3834-2 certificeret 

Som et led i vores udvikling og styrkelse af vores markedsposition

og som en naturlig følge af, at vi har været ISO 9001 certificeret,

er vi nu blevet EN 1090-1 og ISO 3834-2 certificeret.

Vi er nu godkendt ifølge byggevareforordningen inklusive CE mærkning

TÛV nord, der er et verdenskendt brand, har forestået auditeringen

og overbragt certifikaterne i September 2016.

Som en del af processen har vi fået uddannet vores første nationale

svejsekoordinator, og har dermed styrket organisationen på svejseområdet

Med de nye certifikater ser vi os godt rustet til at imødekomme kundernes

fremtidige krav. 

se mere

Artikel om DSM i Mælkeritidende

Fra osteforme til osterier

Læs mere

 

                                                     Billeder_Hjemmeside_070.jpg

25 års jubilæum

Dagen blev fejret ved en reception den 10. juni 2016.

Tak til alle der var med til at gøre det til en festlig dag.

 

Gruppefoto_fun_logo.jpg

Nedenstående er uddrag af Frank Schmidt Hansens tale på overrækkelsesdagen.

Forside_DSM.jpg


Prisen

Virksomheds prisen er en pris, som Beskæftigelses udvalget uddeler én gang om året til en lokal privat virksomhed i Vejen Kommune.

Med prisen vil vi gerne synliggøre og anerkende private virksomheder, der gør en ekstra indsats for at fastholde medarbejdere og hjælpe ledige med særlige behov tilbage i beskæftigelse.

I Vejen har vi fokus på at alle borgere får mulighed for et langt og godt arbejdsliv

- også borgere med et særligt behov for støtte i beskæftigelsen midlertidigt eller permanent.

Samtidig gør vi alt, hvad vi kan for at understøtte virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft, så Vejen Kommune kan bevare og udvikle et fleksibelt arbejdsmarked i vækst.

Private virksomheder, der tager et socialt ansvar er med til at udvikle arbejdsstyrken og bidrager til et mangfoldigt arbejdsmarked, der er gearet til vækst.

Erfaringer viser at indsatsen, der forgår ude i de private virksomheder - indsatsen med at fastholde medarbejdere eller hjælpe ledige med særlige behov tilbage i beskæftigelse - giver de bedste resultater, både for den enkelte borger og for virksomhederne.

Derfor er det også vigtigt at så mange private virksomheder som overhovedet muligt investerer i at tage et socialt ansvar.

 

Vinderen

Valget er i år faldet på Jeres virksomhed og arbejdsplads – Dansk Smede- og Maskinteknik.

Det er der mange grunde til. I har nemlig et bredt samarbejde med jobcentret - lige fra rekruttering af ordinær arbejdskraft til ansættelse af fleksjobbere, skånejobber og voksenlærling.

Konkret har I lige nu ansat 2 medarbejdere i fleksjob, 1 medarbejder i skånejob samt en voksenlærling. Derudover har I et åbent syn på nydanskere, som i ansætter på ordinære vilkår på lige fod med etniske danskere. I har vist, at nydanskere sagtens kan arbejde og lære dansk samtidig.

Både medarbejdere og ledelsen udviser gode menneskelige egenskaber og et perspektiv, der giver plads til at virksomheden kan tage et socialt ansvar og bidrage til opkvalificering af arbejdsstyrken.

I siger tingene som de er, stiller krav hvor krav kan stilles og følger op og står ved, når I har lovet noget. I tilrettelægger arbejdsopgaverne efter de ansattes behov og ser muligheder i mennesker, der normalt har svært ved at vinde indpas på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesudvalget og jobcentret sætter desuden stor pris på dit - Villy – engagement i Virksomhedspanelet, hvor du sammen med andre virksomheds ejere og ledere i Vejen Kommune bidrager med viden om lokale virksomheders behov i forbindelse med rekruttering og opkvalificering. Denne indsats kommer i høj grad både ledige og medarbejdere til gode i den sidste ende.

Alt i alt en indsats, der betyder Dansk Smede- og Maskinteknik i år skal have virksomhedsprisen.

Prisen består af 10.000 kr. som skal bruges til aktiviteter for virksomhedens medarbejdere.

Velkendt ansigt nu hos DSM 

Dansk Smede- & Maskinteknik (DSM) i Rødding styrker sig på området for salg og rådgivning inden for produktionsudstyr til ostemejerier, idet Svend Jessen 1. oktober er tiltrådt som seniorrådgiver/konsulent i virksomheden. Svend Jessen er et kendt ansigt i mejeribranchen, og har 40 års erfaring indenfor design og levering af udstyr til især ostemejerier.

- Vi er rigtig glade for at have tilknyttet Svend Jessen, siger key account manager Karsten Andersen fra DSM. – Han kommer med en utrolig stor viden og erfaring, som betyder at vores kunder får særdeles kompetent sparring, når det drejer sig om løsninger til ostemejerier.

- Og jeg glæder mig til fremover at repræsentere DSM, fortæller Svend Jessen. – DSM har altid været kendt for at levere produkter i høj kvalitet, og vores størrelse og fleksibilitet gør at vi også leverer stærke løsninger til mindre ostemejerier.

DSM har efterhånden været leverandør til danske ostemejerier igennem 20 år, hvor man har leveret alt i osterier, saltanlæg, vaskemaskiner og efterbehandlingsudstyr, men også enkeltstående maskiner i bestående anlæg.

Både Svend Jessen og Karsten Andersen deltager på International Food Contest og kan mødes på stand J 0057.

 

   

 

         IMG_0331.jpg

Renovering af ovn hos Isover, Vamdrup

DSM A/S udfører renovations arbejde på ovn hos Isover i Vamdrup.

Arbejdet omfatter udskiftning af bund og renovering af sider samt fremstilling af nye platforme.

Arbejdet er påbegyndt og forventes færdig i juni 2015.

Stålentreprisen omfatter bl.a. 35 tons bjælker.

isover.jpg

Nyeste Offshore projekt

fra DSM er en Lifting Frame.

 

DSM har i November leveret en Lifting Frame til Offshore industrien.

Denne er konstrueret og fremstillet i henhold til

standarden 2.7-1 Offshore Containers.

Drop og load test bestået med bravour.

Lifting Frame anvendes til at fragte udstyr i på havet

 

IMG_0226.jpg

Anlæg

DSM har netop fremstillet et luftrensningsanlæg til Lesni.

Anlægget blev fremstillet i SMO som er et højlegeret stål og som stiller høje krav til svejseprocedurer.

Der blev lavet en prøve-opstilling hos DSM til testkørsel. Efter testkørselen blev anlægget pakket ned i 7 stk. 40 fods containere og sendt med skib til USA.

DSC_0190.JPG

kef.jpg

DS/ISO 9001-2008

- Det er en vigtig dag for os, sagde fabriks chef Villy Beblein, da DSM bestod kravene til DS/ISO 9001-2008 kvalitets system.

DSM blev certificeret af TÛV, som også vil stå for overrækkelsen i juli måned.

– Certificeringen vidner om en systematik og stræben efter kvalitet, som vi har arbejdet efter i mange år, og DS/ISO 9001 er blot én af mange milepæle, hvor vi hele tiden forsøger at bekræfte vores kunder i deres valg af DSM A/S som en kompetent og innovativ samarbejdspartner når det gælder maskin- og stål konstruktioner, siger Villy Beblein.

Han understreger at implementeringen af DS/ISO 9001-2008 har været en meget lærerig proces for hele organisationen, og det har styrket opmærksomheden på, hvordan man hele tiden kan blive bedre og flytte sig for kunderne i alle processer i virksomheden.

Certifikat_EN_ISO_9001.pdf

 

iso9001.png

GRØN SMILEY

DSM har d. 14.04.14 fået tildelt en GRØN SMILEY på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Dette er et signal til omverdenen om at DSM har styr på arbejdsmiljøet.

 

Under besøget blev følgende fremhævet

  • Produktionsområdet fremstod ryddeligt og struktureret
  • Medarbejderne havde gode vaner omkring brug af værnemidler og udsugning
  • Der var en struktureret problemløsning i forbindelse med APV
  • Et godt greb om det psykiske arbejdsmiljø

 

Hos DSM lægger vi vægt på et godt  arbejdsmiljø og har en velfungerende arbejdsmiljøorganisation 

smiley.jpg

FLYTNING AF DUPONT AFDELING

DSM A/S har i december 2013 afsluttet entreprisen af flytningen af Dupont afdeling i Tønder til Duponts danske hovedafdeling i Grindsted.

Flytningen bestod i at nedtage alt produktionsudstyr, hvoraf meget måtte skilles ad i mindre bidder for at kunne komme ud. Desuden var der demontering af el og udsugning.

Efter transporten fra Tønder blev afdelingen atter genetableret i Grindsted. Der var en del smedearbejde, da området hvor maskinlinien skulle stå, havde andre dimensioner. Det bevirkede at en del skulle tilpasses. Trapper og platforme måtte bl.a. ændres til de nye forhold. Der blev tilsluttet et nyt udsugningsanlæg der kunne klare de strenge ATEX krav til støv. Mange meter rustfri rør til transport af støv blev svejst sammen. Alle maskiner og udsugning fik trukket nye EL-kabler.

Selve flytte opgaven tog ca. 1 måned, mens selve planlægningen i samarbejde med Dupont har taget henved 6 måneder.

Projektet har fungeret perfekt takket være vores dygtige håndværkere og det gode samarbejde vi havde med Dupont som var med på sidelinien fra start til slut.

Det vigtigste for os er at kunne se kunden i øjnene bagefter og erfare at de er tilfredse med resultatet. 

 

montage.jpg